Martin Ramsgaard
En blog om det danske samfund, den danske medieverden og hvad man ellers kan have en holdning til som højtråbende journalist.
søndag den 13. maj 2012
lørdag den 12. maj 2012
Så lad dog de unge være
I aftes i TV-avisen kunne vi høre, at flere og flere gymnasieelver og studerende får stres og depression. For en gangs skyld skyldtes stressen ikke de krav, der stilles til dem i skolen. Ondt-i-livet-symptomerne skyldes såmænd de store generelle krav om succes, der stilles til unge i dag.
Så lad dog de stakkels børn være. Lige fra de var små, har der stået en flok mødre og klappet af dem. Hver gang i slog en kolbøtte har møderende - og fædrene for den sags skyld - sagt, “Næ, hvor er du dygtig. Du skal på gymnastiklandsholdet.” Hvis de små puds senere har rørt ved en guitar, skal de være den nye Kim Larsen. Kan de krølle med en fodbold, venter landsholdet lige om hjørnet og så videre. Verden ligger åben for de små, der har et medfødte talenter for alt. Talenter der er så store, at de små genier ikke behøver at øve sig, det siger sig selv.
Forældrenes høje tanker om deres børn bliver blandet med pædagoger, læreres, træneres og forskellige projet medarbejderes tåbelige blanding af storhedsvanvid og business-lingo, når børnene når skolealderen. Her skal alt, hvad børnene laver, ikke bare være noget, de leger, noget de har det sjovt med eller de lærer lærer noget af. Næ, de skal være dansk rocks næste store eksportsucces, det næste kuld der vinder guldmedaljer, dem der løser kræftens gåde og så videre og så videre. At lille Tobias knap kan nå rundt om guitaren betyder ikke det store.
Når “kiksede” virksomheder som Brugsen eller Jyske Bank søger nye elever, ledsages annoncererne for det meste af en vild fyr, der hænger på en klippeside, for Brugsen er den vildeste arbejdsplads, hvor du kan udnytte alle dine talenter og komme helt til tops i et snuptag. Det kræver jo en vindermentalitet ud over det sædvanlige, at stille citronmåner på hylderne. Selv den mest almindelige aktivitets skal pumpes sprogligt op af smarte reklamefolk, der vist har mistet jordforbindelsen.
Lad mig give et andet eksempel. En efterskole på Langeland vil gerne trække nye elever til med en film linje. Det er fint nok. Problemet er, at ambitionen for film linien er, at skolen vil udklække den næste danske Oscar-vinder. Sydfyn har en filmstøtte ordning, der betyder at Susanne Bier har optaget noget sin Oscar vindende “Hævnen” i Rudkøbing, men at alle fra Langeland så skulle have et særligt talent for at lave film, er en fuldstændig latterlig fejlslutning, som mange i det sydfynske ikke desto mindre har lavet. Hvis læreren på efterskolen havde bare den mindste ide om, hvordan man vinder en Oscar, så underviste han nok ikke på Langeland, vel.
Fåborg Gymnasiums film linje har samme urealistiske ambitioner. Lærerne tror guddødemig at filmbranchen vil ansætte nogen, som har haft film i gymnasiet. Det kommer aldrig, aldrig til at ske. Virkeligheden er jo, at superdygtige folk med talent og mange års erfaring arbejder gratis for at få en fod indenfor. Så hvorfor prakke de fuldstændigt urealistiske ambitioner ned over hovedet på de stakkels elever. Man er altså ikke den nye Lars von Trier, fordi man har haft tre timers film om ugen i 3. g., og har været ude og se en rigtigt filmoptagelse i skoletiden.
Hvad er problemet? Problemet er alle de unge som ikke vinder en Oscar, eller ikke bliver dansk rocks nye eksportsucces. Alle de unge, som bare synes det er hyggeligt at spille fodbold, eller bare vil have et stille og roligt arbejde i Brugsen, bliver er tabere og er mislykkede. Det tror da pokker, de unge får stress og depressioner. For det kan faktisk være svært at leve op til, at man fra fødslen er et geni. Det kan være svært at leve op til, at man er dansk films nye håb, fordi man har lavet en lille film i 10. klasse eller, at man skal løse kræftens gåde, fordi man har haft en pipette i hånden i biologitimen.
Det kan faktisk godt lade sig gøre, at have det sjovt med at indspille en rap, uden det nødvendigvis skal være et hit. Misforstå mig ikke. Jeg har ikke det mindre imod at unge kan tage en film linje i gymnasiet, at de spiller musik, dyrker sport eller hvad de nu ellers gør. men hvorfor kan de ikke få lov til at gøre det i fred og ro. Der er nok mange der vil være chokerede, men det er ikke alle der har et enestående talent. Men mindre kan også gøre det. Der er faktisk rigtigt mange dygtige filmfolk, der ikke har vundet en Oscar. Jeg tror også at butikkerne og bankerne har mange medarbejdere, som er glade og tilfredse,som ikke behøver et dagligt adrenalin sus inden kassen skal tælles op.
Så, voksne. Tag en time out med alt det håndboldtræner-pladder I har lært på dårlige kurser på arbejdet, af jeres coach og fra dårlige bøger fra Børsens forlag.
Skulle der så rent faktisk dukke et talent op, og dem er der masser af, så skal de såmænd nok komme frem i verden med charme og hårdt arbejde, hvis det virkelig er det, de vil. Og lad så alle de andre have det sjovt uden at skulle trækkes med tåbelige og virkelighedsfjerne ambitioner.
Abonner på:
Opslag (Atom)